War Sum Up+

War Sum Up

spiller p Uijeongbu Music Theatre Festival

2011

2017
15. maj 2017
, kl. 15
15. maj 2017
, kl. 19:30
Uijeongbu Music Theatre Festival, S. Korea
2015
27. jun 2015
Macao Cultural Centre
20. mar 2015
21. mar 2015
22. mar 2015
National Performing Arts Center, Taipei
2014
22. mar 2014
Theater aan de Parade, Den Bosch, Holland
21. mar 2014
Odeon de Spiegel, Zwolle, Holland
20. mar 2014
Lucent Danstheater, Den Haag, Holland
2013
01. nov 2013
02. nov 2013
Next Wave Festival, Brooklyn Academy of Music
11. sep 2013
Transart, Teatro Comunale, Bolzano, Italy
10. apr 2013
Thtre de Nmes
06. apr 2013
07. apr 2013
Le Volcan maritime - Maison de la Culture du Havre
15. feb 2013
Opera Thtre de Saint Etienne
2012
23. nov 2012
24. nov 2012
Materia Prima Festival
10. okt 2012
Budapest Caf Festival (fhv. Fall Festival)
National Theatre, main stage
05. jun 2012
Rigas Opera Festival
25. maj 2012
Brighton Dome, Brighton Festival
29. apr 2012
Det Kongelige Teater
2011
11. nov 2011
12. nov 2011
Det Kongelige Teater
27. okt 2011
28. okt 2011
Musikhuset Aarhus
25. okt 2011
Odense Teater
16. okt 2011
17. okt 2011
Latvian National Opera, Riga
08. sep 2011
09. sep 2011
Norsk premiere
Ultima - Oslo Contemporary Music Festival
02. sep 2011
03. sep 2011
Verdenspremiere - Latvian National Opera

War Sum Up

spiller p Uijeongbu Music Theatre Festival

2011

Politiken - fem hjerter - 2011

HVAD ER KRIGSMASKINEN FOR ET VÆSEN?

Der skal en Kirsten Dehlholm til for at kunne gå i lag med en krig. Hotel Pro Formas billedstorm for fuldmusik er på vej fra Riga. Smertende smuk.
Det lyder som et slag, man var dømt til at tabe: at ville lave en forestilling om krigens væsen. Men mangaoperaen War Sum Up viser suverænt, hvordan performancepionererne Kirsten Dehlholm & Co. Har flyvehøjden til at kunne nærme sg krigen fra den størst mulige afstand for til sidst at komme så tæt på, at den gør ondt.

.........

Som hvide skakbrikker stillet op til kampklart skue står krigerne og synger. Mageløse stemme, der har bund i noh-teatrets dybe bug. Krigens urokkelige arketyper – men under konstant forvandling. Under angreb.
Forestillingen er, som Dehlholm siger det, i sig selv en krigsmaskine, der spytter billeder, stemmer, musik ud. Der er lagt an til frontal kollision mellem nutidsrå mangategninger og poetisk fortættede noh-tekster, mellem klassisk baseret kormusik, electronica og melodisk kammerpop – skabt af den lettiske komponist Santa Ratniece og den engelske gruppe The Irrepressibles.
Som centrum for denne Operation Billedstorm for fuldmusik bliver krigens aktører slynget ud i et hyperreelt drømmende univers. De støvhvide krigere i modeguruen Henrik Vibskovs skulpturelle, filtede kostumer kan pludselig forsvinde ind til knivskarpe, sorte silhuetter for så at blive ramt af mangaeksplosioner i skærende gult omringet af kæmpestore hænder og XL skydevåben, mens en overmenneskelig robot tårner sig op i baggrunden. Svimlende flot – stærkt – er det rent visuelt, og musikken suger en ind, med sin snart inderligt melodisk strømmende passager, snart sfærisk messende harmoniklange, som lutter vertikale tonesøjler. Noget klaustrofobisk stillestående virker det i opstarten, men det svarer præcist til The Soldier, der som det første af krigens væsner træder frem og får sin kliniske diagnose projiceret hen over scenen: posttraumatisk stress, depression, angst…
Krigsmaskinen tager til i eksplosiv styrke, når den gamle, tykmavede The Warrior træder frem, indrammet af sorte genfærd, røde ruinlandskaber og kakafoniske sammen stød.


Men når The Spy overtager scenen i form af en to meter høj Superwoman med selvlysende øjne, lyser scenen op i et flower-power-orgie, og musikken pulserer rytmisk derudad med legende talekor. Ren femi-fantasy utopi.
Dehlholm har selv ry for at være superwoman, der med røntgenagtige performanceøjne på spionvis har indlejret sig i traditionens teater og transformeret det til sit eget maskineri. Men i War Sum Up sker det med en gennemslagskraft, Hotel Pro Forma ikke har vist i mange år. Men sin superstamme form spændt ud i den klassiske prosceniumsramme bliver det en opfølger til det største hit Operation : Orfeo fra 1993.


Det er ikke bare en smart talemåde at kalde War Sum Up en krigsmaskine. Den hyperpræcise sammenvævning af musik, billeder og lys, krop og teknik gør helt reelt forestillingen til en forvandlingsmaskine, der ligesom krigen kan spytte mennesker ud som flade figurer eller væsner i 3D. Det er kort sagt forskellen mellem levende og døde.


Ligesom terracottakrigerne gradvis træder mere i karakter, dukker der ud af billedvævet til sidst autentiske krigsfotos frem, hvor et par blodige ben kan stikke frem fra en uniform. Det er ikke bare performancestiliserede tableauer, men krig som ubærlig her og nu-realitet.


Det kan ingen superwoman rette op på. Heller ikke den lille husmoderlige kvinde i gul kjole, der forestillingen igennem går og rydder op på scenen. For hvad er det for en skygge, hendes pænt opryddede stabel kaster, mens hun synger en smertende smuk godnatsang til os alle sammen? En kampvogn! Det er krigens væsen: at den aldrig holder op.

- Monna Dithmer 

 

The New York Times - 2013

Looking for new frontiers in opera has become a full time preoccupation for some observers, critics and fans alike. It is disappointing, then, that War Sum up presented at The Brooklyn Academy of Music as part of the Next Wave Festival on Friday night, had just two engagements. A stimulating multidisciplinary, pan cultural creation mounted by the Danish arts laboratory Hotel Pro Forma, the show was just the kind of thing that could get adventuresome opera lovers thinking and talking.

 

Gaffa - 2011

Balancen og harmonien er ekstremt finkornet og effektiv. Som helhed fungerer stykket utroligt godt, og jeg vil anbefale de for enhver, der kan holde opmærksomheden i 80 minutter. Jeg måtte knibe en tåre sidst i stykket, og det er så mit personlige kvalitetsstempel


Kjerteminde avis - 2011

Krigens smukke smerte

.....
Vi forstår teksterne gennem et uafladeligt sansebombardement. Af mange sags musik og sang, der hele tiden springer mellem genrerne og træder på nervespidserne med smerte, fortælling, triumf og udvikling; af tegninger, der det meste af tiden er sort-hvide, hvorfor det netop bliver stærkere, når der pludselig sættes farver på og til slut udvides med fotografier af krigens elendighed; af Jesper Kongshaugs gennemtænkte lysdesign samt af Henrik Vibskovs kostumer, der er et kapitel for sig.
Forestillingen kan ikke ydes retfærdighed på tryk. Den er ikke effektjagende, men gør et uudsletteligt indtryk i sin kombination af skønhed, lidelse og mening.

 

Information -  2011

Kirsten Dehlholm går i krig.
Hotel Pro Formas æstetiske krigsmareridt War Sum Up transformerer lidelse til kølige billeder og til skønsang, så forestillingen borer sig psykedelisk ind i tilskueren.

.......

Kirsten Dehlholms univers ligner sig selv – højæstetisk og billedbåret. Musikken er blevet endnu mere højspændt, og den dramatiske spænding er kun for de stædige.


Men protesten er blevet skarpere, stemmen klarere. Og rummet er blevet fladere, akkurat ligesom den moderne krig er reduceret til skydeskiveæstetik på computerskærme.


War Sum Up distancerer sig fra smerten. Willie Flindts tekstudvalg er blodigt-nøgternt, Og Jesper Kongshaugs lys har opgivet forsoningen. Her er død og krig og død. Intet andet. Og krigen er blevet presset op ad væggen og horisonten, så dens soldater kun kan bevæge sig sidelæns ind i døden. Kun spionen betræder rummet uden for skudlinje, men hun fanges i sine egne løgne, mens hun vrider hænder i bæltemuffe, der er designet af Henrik Vibskov som en aparte hilsen til World of Warcraft. Og Latvian Radio Choir løfter forestillingen med frostklar lettisk klang og japanske ord.
I War Sum Up er Kirsten Dehlholm tilbage på den traditionelle scene med et globalt budskab i storformat. ….


…Men glipper man med øjnene, går man glip af den visuelle forsinkelse, som gør Hotel Pro Formas forestillinger så psykedeliske at overvære. Og som typisk rummer et overrumplende øjeblik, som forandrer alting.


For mig var det billedet af helikopteren. Efter scener med Riga-sangernes soldaterstemmer, der havde klangbund nok til at skabe et ekko helt til Afghanistan, var krigsrædslerne ellers ved at blive til flimmer; den slagsflimmer, som medierne evigt drysser over krigsdækningen. Men så ophobede scenens vakuum sig åbenbart i tilskueren. Sindet blev modtageligt. Og så skete det. Projektionernes mangategninger forsvandt. I stedet kom fotografier af efterladte rum i krigshærgede huse – og efterladte mennesker. Og så brød følelsen løs. For billederne viste almindelige mennesker civile som dig og mig. Kroppe, der var blevet standset midt i deres løb – dræbt af kugler, der havde efterladt sære hulmønstre i deres ben og udgravninger i deres anssigter. Og fødder, der havde tabt sandalerne på vej i døden.


Så hælder der eddike i såret. En manga-helikopter lander på scenens fortæppe i Sine Kristiansens forrygende kæmpeprojektion – som et spiddende kynismebillede på krigens sejrherrer, der blot kan flyve væk fra døden. Men dette er ikke Miss Saigon. Og denne manga-kopter løfter sig ikke blot r par meter over scenen, men flyver væk, mens de dræbte ligger tilbage. Og der er ingen, der samler ligene op.


Her sejrer Dehlholm med sin suveræne billedfortælling. Her er ingen mellemregninger, ingen konklusioner. Kun sansebilleder, som publikum selv må filtrere. 
- Anne Middelboe Christensen
     

2017
15. maj 2017
, kl. 15
15. maj 2017
, kl. 19:30
Uijeongbu Music Theatre Festival, S. Korea
2015
27. jun 2015
Macao Cultural Centre
20. mar 2015
21. mar 2015
22. mar 2015
National Performing Arts Center, Taipei
2014
22. mar 2014
Theater aan de Parade, Den Bosch, Holland
21. mar 2014
Odeon de Spiegel, Zwolle, Holland
20. mar 2014
Lucent Danstheater, Den Haag, Holland
2013
01. nov 2013
02. nov 2013
Next Wave Festival, Brooklyn Academy of Music
11. sep 2013
Transart, Teatro Comunale, Bolzano, Italy
10. apr 2013
Thtre de Nmes
06. apr 2013
07. apr 2013
Le Volcan maritime - Maison de la Culture du Havre
15. feb 2013
Opera Thtre de Saint Etienne
2012
23. nov 2012
24. nov 2012
Materia Prima Festival
10. okt 2012
Budapest Caf Festival (fhv. Fall Festival)
National Theatre, main stage
05. jun 2012
Rigas Opera Festival
25. maj 2012
Brighton Dome, Brighton Festival
29. apr 2012
Det Kongelige Teater
2011
11. nov 2011
12. nov 2011
Det Kongelige Teater
27. okt 2011
28. okt 2011
Musikhuset Aarhus
25. okt 2011
Odense Teater
16. okt 2011
17. okt 2011
Latvian National Opera, Riga
08. sep 2011
09. sep 2011
Norsk premiere
Ultima - Oslo Contemporary Music Festival
02. sep 2011
03. sep 2011
Verdenspremiere - Latvian National Opera
Del denne side