NeoArctic+

NeoArctic

Prisvinder, Årets Reumert 2017: Årets Performance

2016

2017
09. nov 2017
, kl. 20
10. nov 2017
, kl. 15
10. nov 2017
, kl. 20
11. nov 2017
, kl. 15
11. nov 2017
, kl. 20
Studie 1, Filmby Aarhus
24. jun 2017
, kl. 18
Festspillene i Nord-Norge, Harstad, Norge
2016
15. sep 2016
16. sep 2016
17. sep 2016
Det Kongelige Teater, Gl. Scene, København
26. aug 2016
27. aug 2016
28. aug 2016
Riga Russian Theatre

NeoArctic

Prisvinder, Årets Reumert 2017: Årets Performance

2016

Anmeldelser

♥♥♥♥♥ Politiken
"Ord som turbulens og elektricitet får en ny sanselighed, når billeder af orkaner og brandstorme lægger sig over både scene og bagtæppe i hele scenerummets størrelse, eller når det knitrer af støjende interferens mellem elektriske impulser og korklange faretruende tæt på hinanden. Det giver mening."


"Det er i skønheden, Kirsten Dehlholm formidler sine tanker. Spørgsmålet er måske, om noget så dramatisk som verdens tilstand bliver gjort til ren æstetik og tanketungt. Det tænker jeg ikke. Oplevelsen er intens og vedkommende."


"Kunsten redder ikke verden, men mindre kan måske også gøre det."

 

 

****** Ungt teaterblod
"Hotel Pro Forma, der står bag forestillingen ’NeoArctic’, leverer i denne forestilling perfektion ud over alle grænser. Temaet er verden i destruktion, vores klima, der langsomt smuldrer, og gennem virtuelle og visuelle effekter formår de at opbygge et fantastisk univers ud af den verden, der dagligt nedbrydes.


Med et af verdens bedste kammerkor, eliteteknikere og en enorm stor research er dette en af de mest vellykkede og gennemarbejdede forestillinger, som jeg nogensinde har set."

Læs hele anmeldelsen her

 

Information

"Forestillingen er skabt til Letlands Radiokor, der synger de sære disharmonier med perfekt distance – som en fælles klagelyd fra en stamme, der ikke forventer nogen redning. Og ved opsætningen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene styrer dirigenten Kaspars Putnins stemmerne mod undergangen uden tøven."


"Den overrumplende og nærmest guddommelige effekt er, at lyset skinner som en livgivende kraft i form af en rund lysplet, der vokser og nærmer sig publikum.


Men at den så forsvinder og nærmest trækker alt liv ud af tilskuerne og af verden. Voldsomt og uigenkaldeligt. Som en hilsen fra den ’fraværende gud’, som Sjóns tekst taler om.


Hér opstår den sansemagi, som Hotel Pro Forma kan fremtrylle som intet andet teater. Nådeløst smukt."

Læs hele anmeldelsen her

 

**** Gregers Dirckinck-Holmfeld

"’Neoarctic’ er sat sammen af en kæder af vældige billeder, overvældende videoprojektioner, der langsomt og på smuk og forunderlig vis drager over rundhorisonten, farveorgier, der skifter med knugende, abstrakte visioner af isnende kulde, glødende sand, underjordiske huler – menneskehedens bosteder i tider og utider, en enkelt gang en meget konkret tsunami-katastrofe, som billede på den ustyrlige og ukontrollable natur, vi er oppe imod."


"Musikken har to komponister, den lettiske Krists Auznieks og den engelske Andy Scott, deres dels elektroniske, dels akustiske sprog ligger som et vældigt orgelpunkt under det lange værk (varighed 80 min.), fuld af piblende detaljer, men sammenhængende virker den som et gigantisk cluster, toner i smertefuld konstant omklamring af hinanden, ind imellem kort forløst af generalpauser eller af enkeltlyde, udskilt fra slyngvenskabet."

Læs hele anmeldelsen her

 

Peripeti
”Sjóns libretto er en digtcyklus, skrevet som en billedrække af sproglige metamorfoser over naturens fænomener, med et afdæmpet fortællersubjektet, som af og til titter frem. Digtene når øjne og ører med en sproglig virtuositet og i et næsten perfekt møde med Dehlholms billedcyklus.”


”Som publikum sidder man tryllebundet og overvældet af billedernes frygtindgydende skønhed. Ordene, som eksploderer i betydning, når de møder Dehlholms antropocæne billedunivers og etablerer en indre dialog med sit publikum. Scene-rummet er i bevægelse så værket virker lang tid, efter at det sidste lys er slukket.”


”Neoarctic har givet form til det, vi ikke kan se, givet form til de micro processer, som spiller ind på klodens klima. Som publikum bliver vi vidner til denne proces. Neoarctic er en dystopisk forestilling men ikke helt uden håb. Det er også en politisk forestilling, som netop ikke politiserer, men dokumenterer. Verdens vaklen er blevet formgivet og har givet stof til eftertanke. En uforglemmelig og grænseoverskridende oplevelse.”

Læs hele anmeldelsen her
 

 

***** Teaterbloggen.dk
"Kirsten Dehlholm fik fortjent årets hæderspris sidste år ved Reumert prisuddelingen. Hendes seneste forestilling NeoArctic, lavet i samarbejde med Letlands Radiokor, ligger i forlængelse af hendes livslange nedbrydning af kunstneriske genreskel. Et visuelt melankolsk requiem over den jord og den natur, vi som mennesker selv er en del af, og som vi forstyrrer og langsomt ødelægger."


"Musikken er det mest overrumplende ved forestillingen. Mødet mellem en klassisk korlyd, der forstærket blander sig med elektroniske dub- og reverb-lyde og elektroniske dybvandsdrøn er en øreåbner. Den er en fest, hvis man har smag for den mere eksperimenterende del af den elektroniske musik og den klassiske disharmoniske og repeterende modernisme. Sjældent bliver du så godt underholdt af sammenblandingen af den menneskelige sangstemme og elektronikkens syntetiske lyde. Som oftest sker denne genreblanding på bekostning af en af delene. Det to komponisters musik beriger og farver hinanden.


Og en stor triumf for Letlands Radiokor, som koncentreret i 80 minutter synger hundesvære rytmiske og harmoniske sekvenser som små engle."

Læs hele anmeldelsen her

 

***** Magasinet KBH

"Tæppet går op til et overvældende syn, som bedst kan sammenlignes med en scene fra et twistet krybbespil: 16 mennesker i farvestrålende kåber står og kigger på os fra et sted bag deres røde dykkerbriller og krogede hyrdegrene rager op over mængden. Her står de bare. Bomstille og insisterende. De begynder snart at synge i takt med det store lærred bag dem, som fremviser den ene imponerende billedflade efter den anden. Billederne, lydene og de udefinerbare væsner på scenen smelter snart sammen til den udefinerbare substans, som vi tilbringer den næste godt halvanden time i selskab med."

 

"Kirsten Delholm kan bare noget med det visuelle, og især ’A Song for Colours’ besidder et visuelt overskud og en præcision af en anden verden. Her må også lysdesigner Jesper Kongshaug og det visuelle/grafiske team have stor ros." 

Læs hele anmeldelsen her
 

2017
09. nov 2017
, kl. 20
10. nov 2017
, kl. 15
10. nov 2017
, kl. 20
11. nov 2017
, kl. 15
11. nov 2017
, kl. 20
Studie 1, Filmby Aarhus
24. jun 2017
, kl. 18
Festspillene i Nord-Norge, Harstad, Norge
2016
15. sep 2016
16. sep 2016
17. sep 2016
Det Kongelige Teater, Gl. Scene, København
26. aug 2016
27. aug 2016
28. aug 2016
Riga Russian Theatre
Del denne side