NeoArctic+

NeoArctic

Prisvinder, Årets Reumert 2017: Årets Performance

2016

2017
09. nov 2017
, kl. 20
10. nov 2017
, kl. 15
10. nov 2017
, kl. 20
11. nov 2017
, kl. 15
11. nov 2017
, kl. 20
Studie 1, Filmby Aarhus
Historik
2017
24. jun 2017
, kl. 18
Festspillene i Nord-Norge, Harstad, Norge
2016
15. sep 2016
16. sep 2016
17. sep 2016
Det Kongelige Teater, Gl. Scene, København
26. aug 2016
27. aug 2016
28. aug 2016
Riga Russian Theatre

NeoArctic

Prisvinder, Årets Reumert 2017: Årets Performance

2016

Hotel Pro Forma og Letlands Radiokor fortsætter det prisvindende samarbejde med en ny visuel musikalsk forestilling.

 

Det første krydstogtskib er allerede taget afsted på rejsen via Nordvestpassagen. Vi andre følger snart efter som den nye verdens økoturister, belæsset med udstyr for at optage naturens vidundere og kortlægge de geologiske, biologiske og klimatiske forandringer. Naturens Titanic er godt i gang. Vi er forsynet med teknologi, med bøger, artikler og faktuel viden om de katastrofale konsekvenser for planeten jorden, som vores nutidige livsførelse og vores kapitalistiske system bærer med sig.

 

Vi er trådt ind i det Antropocæne, en ny geologisk tidsalder, defineret af menneskets forstyrrelse af økosystemet i et hidtil uset omfang. Mennesket er blevet en naturkraft, som forårsager hurtige, voldsomme ændringer på planeten Jorden. Dette er udgangspunkt for forestillingen NeoArctic. Et stort og ufattelig komplekst emne. Forestillingen er en undersøgelse af, på hvilke måder det Antropocæne kan udtrykkes gennem æstetiske og musikalske blandformer. NeoArctic er blevet til gennem lang tids research og udviklingsarbejde i et samarbejde mellem kunstnere, videnskabsfolk og andre kompetente personer fra internationale sammenhænge.

 

Klimaforandringer, jorderosion, urbanisering, digitalisering af alle livets områder, drastiske tab af biologiske arter samtidig med, at nye tekniske arter fremavles, er kendetegnende for den nye tidsalder. Det hele som materielle og ikke-materielle forekomster. Tidsbestemte processer, som ikke nødvendigvis kan observeres konkret. Uafhængigt af skala fletter mikrostrukturer sig ind i globale processer. I den antropocæne kontekst er det hele i spil på samme tid.

 

Med udgangspunkt i ”The Anthropocene Project” på det tyske Haus der Kulturen der Welt og deres definitioner af begreberne Grain, Vapor, Ray blev en dramaturgisk struktur for forestillingen udviklet. Grain (korn), Vapor (damp) og Ray (stråle) repræsenterer de sanselige kvaliteter af materialer og partikler, af det flygtige og af stråling som energi. Set som en helhed eksemplificerer de det, der er karakteristisk for det Antropocæne: diversiteten i de stærkt dynamiske forandringer. Mobiliteten for materialer (Grain), de kontinuerlige faseforandringer (Vapor) og transporten af energi (Ray) skaber hver for sig og tilsammen et nyt meningsfelt.

 

Med Grain, Vapor, Ray som udgangspunkt har NeoArctic fundet frem til de tolv sangtitler, der blev givet til forestillingens tekstforfatter, komponister samt designere inden for video, lyd, lys, mode og billedkunst.

 

GRAIN
1 Song for Plastic
2 Song for Dust
3 Song for Mud
4 Song for Minerals


VAPOR
5 Song for Infinity
6 Song for Respiration
7 Song for Turbulence
8 Song for Chance


RAY
9 Song for Electricity
10 Song for Temperature
11 Song for Optics
12a Song for Colours
12b Song for Colours
 

2017
09. nov 2017
, kl. 20
10. nov 2017
, kl. 15
10. nov 2017
, kl. 20
11. nov 2017
, kl. 15
11. nov 2017
, kl. 20
Studie 1, Filmby Aarhus
Historik
2017
24. jun 2017
, kl. 18
Festspillene i Nord-Norge, Harstad, Norge
2016
15. sep 2016
16. sep 2016
17. sep 2016
Det Kongelige Teater, Gl. Scene, København
26. aug 2016
27. aug 2016
28. aug 2016
Riga Russian Theatre
Del denne side